Planlægning af bryllup 2015

Informationsbasen skrev tidligere en artikel om at bryllupssæsonen er skudt i gang og vi følger den derfor op med en guide til planlægning af bryllup i 2015. For selvom de første bryllupper allerede er afholdt, er der helt sikkert mange på vej.

Og mange af disse er stadig i planlægnings -og forberedelsesfasen, da de fleste typisk bliver afholdt i august og september. Få gode råd til hvordan du får styr på de vigtigste ting.

Få styr på de 5 vigtigste ting først

Du bør starte med at få styr på de 5 vigtigste ting først. Dem der er med til at sætte rammerne om hele festen og hvor du skal være ude i god tid. Det behøver ikke være de sværeste områder, men ting der hurtigt bliver booket og optaget. Så vær ude i god tid.

Det drejer sig om følgende:

1. Kirken
2. Lokation
3. Gæsterne
4. Musikken
5. Maden

Kirken & lokation

Kirken og lokation for festen er det første i skal have på plads. De mest attraktive steder, kan der hurtigt være kø på flere måneder eller op til et år. Så uanset om I skal giftes om et par måneder eller næste år, bør I få styr på det med det samme.

Særligt hvis brylluppet står i 2015, har I efterhånden travlt med at finde passende lokaler. Kirken er nemmere at få tid til, men da de to ting helst skal ske tæt på hinanden, bør det indgå i samme overvejelse.

Gæsterne

Gæsterne er det næste på dagsordenen, men der er ingen grund til at beslutte antal inviterede gæster, før I kender til Jeres lokation. Hvad nu hvis I ønsker at invitere 80, men der kun er plads til 70?

I kan selv påvirke gæstelisten, mens det er sværere at finde den perfekte lokation, til den rigtige dato. Eller at ændre på hvor meget plads der er. Så selvom det kan være svært, bør antal gæsterne først besluttes som nummer 2 ting. Men det er naturligvis sundt at have en tal af gå ud fra, når I ser på punkt 2.

At få styr på gæstelisten indebærer ligeledes at sende invitationer ud, eller om ikke andet bede folk om at save the date.

Musikken og maden

Det sidste område der skal bestilles i god tid, er musikken og maden. Her kan der komme mange forskellige muligheder i spil. Inden for musikken kan I enten vælge at leje musik, have Jeres egen playlist til at spille eller bestille en Jukebox (selvom det er ret gammeldags).

Et liveband vil klart være den bedste og mest livlige løsning, der med stor sandsynlighed giver den bedste fest. For hvad er brylluppet uden god musik? Mange danskere vælger derfor at leje musik til brylluppet og det bør du ligeledes gøre.

Her kunne klassisk musik være et oplagt valg, da det giver en fed stemning under maden og når der så skal danses efter midnat, kan man altid vælge at skrue op for tempoet og typen af musik. Informationsbasen har tidligere skrevet en artikel om hvordan du vælger et band til bryllyppet.

God mad er bestemt ikke mindre vigtigt og her er det mest oplagt, at bestille udefra eller få stedet til at levere maden. Sidstnævnte vil være at foretrække, da du derved kan fralægge dig alt ansvaret - og fokusere på de mange andre opgaver.

Du får mere travlt, end du tror!

De fleste danskere bliver overrasket over hvor mange bryllupsopgaver der reelt er, at tage hånd om. Så sørg for at planlægge og strukturere det hele i god tid. Få lavet en komplet liste over opgaver, men start med at klare ovenstående 5 punkter.

Så kan du klare resten med større overskud og mindre stress. Det er trods alt ovenstående der sætter de store og brede rammer for hele festen - så den bliver en succes. Tjek eventuelt huskelisten fra Bryllupsklar.dk for at sikre, du ikke har glemt noget vigtigt. Overblik er vejen til planlægning uden stress.