Guide: sådan opnås de bedste forudsætninger for heling af diskusprolaps

315

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

.

Op mod 200.000 danskere oplever årligt en diskusprolaps i ryggen eller i lænden, der medfører store smerter, som i slemme tilfælde kan stråle ned i ben eller arme.

For mange kan det være svært at hele ordentligt efter en diskusprolaps på baggrund af eksempelvis overkompensering fra andre dele af kroppen, der yderligere besværliggør processen i at opnå fuld bevægelighed igen.

I denne artikel sætter vi fokus på, hvad det vil sige at være generet af en diskusprolaps, samt hvorledes man med den rette behandling kan vedligeholde helingsprocessen efter en diskusprolaps.

Helingsprocessen kan blive effektiv blandt andet ved at inkludere supplerende behandling, som eksempelvis osteopati og fysioterapi, der for mange danskere har fungeret som nogle af de mest effektive behandlingsmuligheder.

Hvad indebærer en diskusprolaps?

Diskusprolaps er noget, som mange af os med garanti har hørt om før, men hvad indebærer denne tilstand helt konkret?

Ryggen og lænden, der er bygget op af en række af ryghvirvler, har imellem disse hvirvler små bruskskiver, man kalder diske.

Disse bruskskiver er opbygget af en hård skal og en blød kerne. Skiverne sidder mellem ryghvirvlerne for at sikre bevægeligheden mellem hvirvlerne og dermed fleksibiliteten i ryggen.

Ved en diskusprolaps er der tale om en revne i bruskskiven og efterfølgende en udposning, hvor der er risiko for, at det bløde indre trykker på de omkringliggende nerver eller på rygmarven.

Denne udposning vil for langt de fleste være særlig smertefuld og kan i slemme tilfælde give anledning til, at smerterne stråler ned i ben eller arme og endda medvirke til følelsesløshed i disse områder.

I disse tilfælde er det vigtigt at kontakte sin læge omgående.

Hvad er årsagen til diskusprolaps?

Der kan være flere forskellige årsager forbundet med en diskusprolaps, men typisk ser man, at de mest gængse årsager kan komme til udtryk som følgende:

  • Tidligere skader eller ulykker, der har givet sig til udtryk som slag mod ryggen.
  • Kompensation for manglende bevægelighed fra andre områder af kroppen.
  • Nedslidende arbejdsstillinger med tunge luft etc.

Ovenstående er blot et udpluk af de mulige årsager, der kan være til en diskusprolaps, og det kan være svært at afgøre, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte over for denne tilstand end andre.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage fat i sin egen læge, såfremt man har mistanke om at være plaget af en diskusprolaps.

Hvad skal der til for at hele en diskusprolaps?

Helingsprocessen for en diskusprolaps afhænger naturligvis af den enkelte person, men generelt siger man, at det kan tage op til 12 måneder om at hele en diskusprolaps fuldkomment.

Denne helingsproces kræver som regel ikke en operation, men snarere aflastning af området omkring ryggen og dertilhørende genoptræning.

Dertil vælger mange at supplere deres læges vejledning med behandlinger som eksempelvis fysioterapi og osteopati.

Der er her tale om to behandlingsformer, der kan sikre en behandling, der tager udgangspunkt i at skabe de bedste forudsætninger for helingsprocessen ved hjælp af manuel korrigering af ryggen og blodomløbet samt nervesystemet, der er at finde her.

I løbet af behandlingen vil man også kunne forvente en genoptræningsplan med dertilhørende øvelser, der skal være med til at sikre langvarige behandlingseffekter og en hverdag med færre eller ingen smerter.