5 tips til en bæredygtig tøjstil

82
clean energy on sandy land, poyang lake ecology landscape, jiangxi, China

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Tøjindustrien er i top tre over de mest forurenende industrier på verdensplan. Samtidig fortsætter vores tøjforbrug med at stige hvert år, fordi vi bliver flere mennesker på jorden, og vi får flere penge mellem hænderne. Der er god grund til at tage denne udvikling alvorligt. Se vores 5 tips til et grønnere valg, når du køber tøj.

1. Køb GOTS-certificeret økologisk tøj

Kig efter det internationale GOTS-certifikat i nakken på tøjet. GOTS kræver som standard, at mindst 95 % af fibre i tøjet er økologiske. GOTS stiller også krav til de kemikalier, der anvendes under selve produktionen. De må ikke være giftige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende. Find en eller flere tøjforhandlere, som du ved går op i økologi og bæredygtighed. Purløg og Persille har f.eks. et stort udvalg af bæredygtig og økologisk tøj og ting til dit hjem.

2. Køb mindre og køb bedre kvalitet

Det bedste, du kan gøre for miljøet, er at købe mindre tøj. Tøjproduktion og især bomuldsproduktion er en stor synder i forhold til udledning af CO2. Køb derfor mindre af det billige bomuldstøj, og forkæl dig selv med tøj i en god økologisk kvalitet, som er fremstillet med omtanke for miljøet.

3. Vask mindre

Vores syntestiske tøj er fyldt med mikroplast, som bliver skyllet ud i miljøet, hver gang vi vasker. Vi bruger også rigtig meget strøm på at vaske, især ved højere temperaturer, da vaskemaskinen skal varme vandet op. Øv dig i at vaske på lavere grader, og saml så meget tøj som muligt i en vask for at spare miljøet.

Tjek dit tøj, før du smider det i vasketøjskurven: Kan en synlig plet fjernes med en våd klud frem for at vaske, så gør det i stedet for.

4. Reparer i stedet for at købe nyt

Du behøver ikke smide en nederdel ud, fordi et søm er gået eller lynlåsen er defekt. Har du ikke selv evnerne for at sy i hånden eller på symaskine, så find en skrædder nær dig.

5. Ryd op i dit klædeskab

Et rodet klædeskab giver ikke overblik over, hvad du egentlig har af tøj. Og det fodrer din lyst til at købe nyt. Ryd op i dit skab, så du ved, hvad du rent faktisk mangler og ikke mangler til den kommende sæson.