Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.
Har du et drivhus i din have? Så ved du også, at så snart efteråret melder sin ankomst, ja så står drivhuset ofte hen indtil næste sommer. Det er en skam. Hvis du udnytter drivhuset fuldt ud, opstår der nemlig gode mulighed for at bruge drivhuset året rundt. På den måde kan du få en skøn udestue som kan bruges året rundt.
Herunder får du gode råd til, hvordan du kan indrette drivhuset, så du kan bruge det som udestue.
Indret med havemøbler
Invester i et lille sæt havemøbler som kan stå inde i drivhuset. Gerne et bord og et par stole. Så kan du og din familie nyde en god kop kaffe ude i drivhuset året rundt. Pak jer ind i nogle lune tæpper, så I kan holde varmen. Det er hyggeligt at sidde (næsten) under åben himmel året rundt.
Alternativt kan du også vælge at indrette drivhuset med loungemøbler, som I kan slænge jer i om vinteren. Loungemøbler kræver ofte mere plads og er gode til dig med et stort drivhus.
Tilbehør til drivhuset
Der findes masser af spændende tilbehør til drivhuset. F.eks. gardiner til drivhuset, hylder o. lign. Tilbehøret er med til at gøre drivhuset hyggeligt og anvendeligt. Med hylder i drivhuset kan du sætte potter, haveredskaber fra dig, så de står i tørvejr hen over vinteren. Om vinteren kan du også bruge hylderne til at sætte små lysestager på. Det skaber en hyggelig stemning i drivhuset.
Et ekstra rum
Med et drivhus har du faktisk et ekstra udendørsrum i læ og ly for regn og blæst. Om vinteren er det også vigtigt at opholde sig udendørs. Det giver frisk luft og en følelse af velvære. Tag et lunt tæppe med ud i drivhuset, en kop kaffe og en bog og nyd at kunne være udendørs og slappe af.