Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.
Det er ikke nemt at indrette et mødelokale, især ikke fordi der er mange faktorer, man skal tage hensyn til. Man skal generelt gøre sig en del overvejelser, inden man kaster sig ud i projektet. I denne artikel prøver vi at gøre det hele nemmere for dig. Vi har nemlig samlet de vigtigste overvejelser, som hører med til indretningen af et mødelokale.
Hvor mange personer skal der være plads til?
Alt efter virksomheden vil der i mødelokalet skulle være plads til enten mange eller få personer. Der er ingen, der kender din virksomhed bedre end dig, så du bør allerede nu vide, om der er behov for mange siddepladser eller få. Hvis det varierer en del fra møde til møde, så kan du evt. investere i stabelstole, så du kan indrette kontoret med både få og mange siddepladser efter behov.
Skal bordet kunne flyttes?
Når man tænker på et mødelokale, tænker man uden tvivl på det store konferencebord i midten og stolene omkring det. Det er dog ikke alle virksomheder, der har brug for lige netop det – og det er heller ikke sikkert, at det er det mest ideelle til dig. Hvis mødelokalet udelukkende skal bruges til møder rundt om et enkelt bord, så kan det være en god løsning, men hvis der i stedet er behov for at dele mødelokalet op i små sektioner, vil det være bedre med flere små borde, der kan samlet til et stort.
Hvad skal lokalet bruges til?
Et mødelokale skal kunne dække mange forskellige behov, fra de små medarbejdermøder til de helt store kundemøder og -præsentationer – alt efter virksomhed selvfølgelig. Det er derfor meget vigtigt, at du i forbindelse med indretningen tager hensyn til, hvad lokalet egentlig skal bruges til. I mange tilfælde kan der f.eks. være behov for præsentationsudstyr i form af f.eks. smartboard, projektor og lignende, i andre tilfælde kan der være behov for et godt lydsystem i forbindelse med afspilning af film og videoer og i tredje tilfælde kan der være behov for udstyr til at holde online møder, som f.eks. høretelefoner, mikrofoner og lignende. Derudover kan der også være behov for mere lavpraktiske løsninger som f.eks. tavler, whiteboards og lignende. Det er meget vigtigt at du nøje undersøger, hvad lokalet egentlig skal bruges til, så du kender de nøjagtige AV-løsninger, der skal være til stedet i lokalet. Spørg evt. de personer, der bruger lokalet mest. De ved helt sikkert, hvad de har brug for og hvad der måske er knap så nødvendigt.



