Det skal du vide om sikkerhedsbriller

55

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Sikkerhedsbriller kan være et krav i nogle arbejdssituationer, men hvornår egentlig? Og skal man selv betale for dem? Kan man få dem med styrke? Læs med her og bliv klogere på reglerne omkring sikkerhedsbriller.

Hvad er sikkerhedsbriller?

Sikkerhedsbriller er briller, som beskytter øjnene i arbejdssituationer, hvor der f.eks. er gnister, splinter, kemikalier eller andet, som kan skade øjnene. Det er altså ikke almindelige briller, som du måske bruger i din hverdag, men nogle specielle briller, der har til formål at beskytte dine øjne fra f.eks. flyvende partikler, støv, syrer, gas eller stråling.

Hvornår skal man bruge sikkerhedsbriller?

Sikkerhedsbriller skal ifølge Arbejdstilsynet bruges, ”hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres så skadelig påvirkning af øjnene undgås”. Med andre ord betyder det, at hvis der er fare for, at man kan få noget i øjet, så skal man bruge sikkerhedsbriller. Det kan f.eks. være i forbindelse med

Hvilke typer af sikkerhedsbriller findes der?

Der findes overordnet tre forskellige typer af øjenværn. Den første type er en værnebrille, som har form som et par almindelige briller. De kan også fås med sidebeskyttelse, som øger beskyttelsen ved omkringflyvende partikler og strejflys – og der findes også sikkerhedsbriller med styrke, så brugeren ikke skal gå på kompromis med sit syn. Den anden type er en kapselbrille (også kaldet helbrille), som minder meget om skibriller, idet de er helt lukket af rundt om øjnene. Den sidste type er ansigtsskærm/visir, som dækker og beskytter både øjne og andre dele af ansigtet.

Hvilke krav stilles der til sikkerhedsbriller?

Sikkerhedsbriller skal leve op til en række basale krav, som f.eks. krav til synsfelt, optisk kvalitet og robusthed, men de skal i høj grad være særligt modstandsdygtige over for bl.a. slag af forskellig styrke, dråber og stænk, ridser, optisk stråling, laserstråling, tildugning og mere.

Hvem skal betale udgifter i forbindelse med sikkerhedsbriller?

Hvis en medarbejder har brug for sikkerhedsbriller i forbindelse med en del af arbejdet, så skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til både anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af øjenværn og har også ejendomsretten til dem.