Skal man bruge tilstandsrapport til sommerhuse?

45
Traditional red cottage house at the lake in Sweden

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Hvis du går med tankerne om at sælge dit sommerhus eller fritidshus, så er det værd at overveje, om du bør få udarbejdet en tilstandsrapport, der giver en uafhængig bedømmelse af husets nuværende stand.

Tilstandsrapporten er et af de vigtigste dokumenter i en bolighandel. Den er en del af huseftersynsordningen. Huseftersynsordningen er indført i forlængelse af loven om forbrugersikkerhed ved køb og salg af fast ejendom. Den har til formål at sikre køber og sælger af en bolig mod uforudsete økonomiske overraskelser, da den giver dig mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring.

En tilstandsrapport for et sommerhus er ikke lovpligtig, men den er vigtig for både sælger og køber, som med en vurdering fra en byggesagkyndig kan indgå en sommerhus-handel med tryghed i maven.

Uden en tilstandsrapport risikerer man at skulle hæfte for skjulte fejl og mangler i op til 10 år efter et boligsalg. Rapporten giver en professionel og neutral gennemgang af boligens synlige skader.

Køberen får en uafhængig bedømmelse af fritidsboligens tilstand og vil dermed være mere tilbøjelig til at byde på boligen, mens sælgeren bliver fritaget for sit 10-årige sælgeransvar og derfor ikke behøver at frygte uventede regninger i fremtiden.

I tilstandsrapporten skal den bygningssagkyndige både notere egentlige skader og tegn på skader, dvs. ting som den bygningssagkyndige kan se. Det er brud, revner, råd og lignende, der kommer i rapporten. Skader og tegn på skader får tildelt en karakter, der beskriver hvor alvorlige skaderne er.

Derudover er der et afsnit, der omhandler tagets forventede levetid, samt et afsnit med spørgsmål og svar fra sælgeren vedr. boligen. Til allersidste i rapporten er der et afsnit, som hedder ”hustypebeskrivelser”. Hustypebeskrivelsen, beskriver de OBS punkter og lister de ting op, som sælger bør være særlig opmærksom på, i forhold til vedligeholdelse af den aktuelle hustype.

I tilstandsrapporten for sommerhuset vil den byggesagkyndige blandt andet undersøge, om der er:

  • Brud
  • Utætheder
  • Skævheder
  • Svækkelse af konstruktioner
  • Ødelagte flader

Alle skader bliver kategoriseret efter, hvor alvorlige eller mindre alvorlige, de er.

Skalaen er som følger:

  • KO: Kosmetisk skade
  • K1: Mindre alvorlig skade
  • K2: Alvorlig skade
  • K3: Kritisk skade
  • UN: Bør undersøges nærmere

El-rapport ved salg af sommerhus

Det er ikke lovpligtigt at få udarbejdet en el-rapport, når man sælger sit sommerhus, men hvis du ønsker, at der skal udarbejdes en ejerskifteforsikring, der dækker skjulte fejl og mangler, kræver det, at der først er udarbejdet både en tilstandsrapport og en el-rapport.

I el-rapporten – eller el-installationsrapporten, som den også kaldes – vil der blive foretaget:

  • Kontrol af el-tavler
  • Måling af fejlstrømsafbrydere
  • Kontrol af materiel bag afbrydere, lampeudtag og stikkontakter
  • Kontrol af lavvolts-installationer
  • Kontrol af elinstallationerne
  • Kontrol af den beskyttelse, der sikrer dig mod risikoen for elektriske stød.

Sælger man et hus over 60m2, så er det lovpligtigt at kunne fremvise energimærkning. En energimærkning af en vurdering af boligens energimæssige tilstand.

Energimærkningen består af to dele:

  • Vurdering af energiudgifterne, f.eks. til gas, fjernvarme, olie, el og vand.
  • Forslag til besparelser og en vurdering om det kan svare sig.

Som udgangspunkt der har en energimærkning en levetid på 10 år. Er der dog ved mærkningen blevet identificeret besparelser, som har en tilbagebetalingstid på under 10 år, som udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, så er gyldigheden dog kun 7 år.

En energimærkning kan genbruges, hvis der allerede er blevet udarbejdet en, så længe der ikke er blevet udført ændringer af boligen, som i en væsentlig omfang påvirker det samlede energiforbrug.