Vidste du, at landbruget bliver mere afhængig af teknologi?

45

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Det danske landbrug er bestemt ikke bagud hvad angår teknologi, faktisk er teknologien gået hen og er blevet en vigtig brik, når der skal høstes det optimale udbytte på de mange gårde og marker rundt omkring i Danmark.

Et af de seneste års mere og mere anvendte værktøjer er brugen af præcisionslandbrug. Det kan måske lyde som et meget abstrakt begreb, men egentlig er der bare tale om, at man anvender data om afgrødernes placering og tilstand, hvormed man ved, præcis hvordan man skal håndtere afgrøderne for det bedste resultat.

En af de vigtigste brikker i dette puslespil er brugen af GPS. Via satellitter og/eller særlige kameraer kan man indsamle data om den mark, der skal arbejdes på. Det er naturligvis et meget avanceret kamera der ved hjælp af infrarød analyse kan oprette et såkaldt tildelingskort, altså en slags inddeling over marken, hvor landmanden kan se, hvad marken har brug for. Dette kort kan også bruges til at lave relativt præcise estimeringen i forhold til, hvor meget gøde en mark har brug for – samt hvor godt et afkast landmanden kan forvente fra den pågældende mark.

Brugen af denne form for data giver med andre ord nogle værdier, som landmanden kan beregne efter. På den måde kan landmanden se på kortet og finde forbedringspotentialer, hvor omkring han kan gøde og derpå forventet et bedre afkast. Samtidig betyder de præcise data også, at landmanden ikke gøder unødvendigt, hvilket kan spare ham for mange penge, der kunne være spildt helt nytteløst. I og med der ikke anvendes den ekstra gødning får miljøet også gavn af teknologien, da det dermed skånes.

Teknologien er dog også noget, som kræver en omstilling for landmanden, før han kan tage metoder som disse i brug. For landmandens maskinpark skal være kompatibel med de GPS moduler, der styrer håndteringen af data. Det koster naturligvis penge, men disse tjenester naturligvis ind igen på sigt.

Man skal desuden bemærke, at det er muligt at hente data om marken fra både satellitter eller brugen af droner. Hvad man foretrækker, kan i sidste ende afhænge af, om man ønsker ejerskab over sine landbrugsdata.